Beskrivelse
Alfred Jacobsen og Carl Larsens Forlag, u. år (1923) – Kartonbind med lærredsryg i stort format. Bogen er samlet med hæfteklammer (originalt).
Illustreret i s/h og farver af Aage Sikker Hansen.
Bogen er præget af sin alder. Bindet har brugsspor og ryggen er slidt. Bogblokken ligger løst i bindet , og der er også nogle brugsspor nederst på siderne inde i bogen, men alle illustrationer er intakte og virkelig høj kvalitet tryk (litografier?).
“Oversat og iscenesat af Svend Aggerholm opførtes Maurice Matterlincks eventyrkomedie “Den blå fugl” første gang på Odense Teater i sæsonen 1919 – 1920.
Dekorationerne var udført af Sikker Hansen. Med Svend Aggerholms velvillige tilladelse et uddrag af komedien benyttet som tekst til de billeder, som Sikker Hansen har tegnet til denne billedbog” Forord til bogen.
“Den blå fugl” er et symbolistisk eventyr.
Illustrationerne til denne sjældne billedbog er udført tidligt i Sikker Hansens karriere – et par år efter, at han havde afslutte sin uddannelse som litograf.
Han har endnu ikke udviklet sin egen karakteristiske streg, men er meget påvirket af Art Deco.
Maurice Matterlinck, belgisk forfatter (1862 – 1949).
Aage Sikker Hansen, dansk tegner, plakatkunstner og illustrator (1897 – 1955).