Om Bøger og Ting

Samling af smukke antikviteter, bøger, tekopper og andre vintage og retroting

Bøger & Ting – antikvariske bøger, antikviteter, retro- og vintageting

Noget af det, du kan finde i Bøger og Ting og på denne hjemmeside …

  • Alletiders børnebøger – de bøger du elskede, hvad enten du var barn i 60’erne, 70’erne eller 80’erne eller før.
  • Bøger om og af de bedste danske illustratorer: Sikker Hansen, Ib Andersen, Arne Ugermann, Ebbe Sadolin…
  • Specielle, smukke og dekorative bøger, du kan læse eller bruge i din boligindretning.
  • Vidunderlige tekander, kopper og tedåser og andre ting til nydelse af te.
  • Malerier, grafik, gamle fotos, plakater, skoleplancher…
  • Konkylier, forsteninger, gamle præparater og andre smukke og kuriøse ting fra naturens verden.
  • Gamle stempler, reolskilte fra biblioteker, bogstaver, gamle kartotekskort, skrivemaskiner…

Efter at have arbejdet 34 år som bibliotekar har jeg haft svært ved at slippe bøgerne, men opgav alligevel at forfølge en mangeårig drøm om et klassisk antikvariat.
Mit hjem var nemlig ved at eksplodere – ikke bare af bøger, men også af alle de fine sager, jeg som passioneret tingfinder har fået skrabet sammen gennem årene.
Derfor åbnede jeg i 2019 en netbutik, som en nytænkning af et antikvariat kombineret med ting til hjemmet. I 2021 tog jeg springet til også at åbne en fysisk butik i Løgten for at kunne at præsentere alle mine varer, hvor netbutikken kun rummer et mindre udvalg.

bøgerogting.dk kombinerer ting og bøger, der klæder hinanden, og som appellerer til de samme målgrupper.
Hvis du er vild med smukke, sjove og usædvanlige og kuriøse bøger og ting, så finder du måske noget du kan lide her.

God Jagt
Kirsten Nørgaard

Kirsten Nørgaard