Beskrivelse
Grønlandske fangere fortæller – Redaktion og tilrettelæggelse Keld Hansen.
Nordiske Landes Bogforlag, 1977 – Fotografisk genoptryk – 206 sider – Hæftet med blødt omslag.
Illustreret af Jens Rosing.
Bortset fra et par små “prikker” på titelbladet er bogen i fin stand indvendigt, omslaget har lette brugsspor.
Bogen “Grønlandske fangere fortæller” er skrevet i fortællende form af over 40 fangere og er en lærebog i fangstteknik – og et interessant etnografisk værk.
Den har en usædvanlig tilblivelseshistorie, idet indholdet oprindeligt blev udgivet i 1922-23 som 2 bøger på grønlandsk om fangstforhold i henholdsvis Syd- og Nordgrønland. Først i 1964 blev materialet oversat til dansk og blev i 1971 udgivet i den nuværende form. Denne bog er et fotografisk optryk af udgaven fra 1971 med smukke illustrationer af Jens Rosing.